Teori og Metodecentret - Milnersvej 40 - 3400 Hillerød
TMC

Ungdomsskolernes heltidsundervisning

Formålet med heltidsundervisningen i den kommunale ungdomsskole er at ruste elever med særlige behov til at begå sig i samfundet og ideelt set motivere de unge til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Udslusningsprocessen er et vigtigt element i ungdomsskolernes arbejde, da det er her, eleverne skal blive klar til livet udenfor ungdomsskolernes rammer. 

I samarbejde med Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere skal TMC undersøge, hvordan unge, der har taget imod ungdomsskolernes tilbud om heltidsundervisning, udsluses i samfundet.  

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en screening af, hvilken praksis heltidsskolerne anvender, når eleven skal udsluses. Screeningen skal kortlægge, hvilke udslusningsmodeller ungdomsskolerne anvender, og udmunde i en vurdering af hvilke modeller, der virker fordrende for de unges integration i samfundet. 

Endelig skal det vurderes, hvordan efterværnsarbejde og mentorordninger anvendt i andre sammenhænge på ungeområdet kan implementeres i ungdomsskolens heltidsundervisning.

TMC's rapport om ungdomsskolerne udgives i tre på hinanden følgende numre af LVU fagbladet.

Forfattere: Bo Ertmann og Sidsel Vinther Breau
Udgivelsesår: 2008

Læs første nummer

Læs andet nummer

Læs tredje nummer