
slutevaluering af TRIB-projektet
Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2)
har bedt Teori og Metodecentret om at gennemføre en slutevaluering af
udviklingsprojektet TRIB (Traumatiserede i beskæftigelse), samt bistå med sparring i forbindelse med
udarbejdelse af andre slutprodukter herunder et metodehæfte til praktikere.
Udviklingsprojektet TRIB
har som målgruppe voksne og unge flygtninge og indvandrere med PTSD eller
lignende symptomer, hvis modstandskraft og helbredsmæssige forhold er sådan,
at de formodes at kunne komme i beskæftigelse. Projektet er finansieret af
midler fra puljen 'Særlig indsats for traumatiserede flygtninge og deres
familier' under Integrationsministeriet.
Hovedformålet med projektet er få flere
traumatiserede i beskæftigelse og derved klarlægge, hvilke forudsætninger,
der skal være opfyldt, for at målgruppen får tilknytning til
arbejdsmarkedet. Mere konkret afprøves
7 forskellige metoder (fx brobygningsforløb eller mentorordning) i 5
delprojekter, som er fordelt over hele landet.
Forfattere:
Karen Zobbe, Lisbeth Madsen og Bo Ertmann| Læs rapport |