Teori og Metodecentret - Milnersvej 40 - 3400 Hillerød
TMC

 Evaluering af projekt Next Job
 i Frederiksborg Amt

Evaluering af Projekt Next Job i Frederiksborg Amt   Projekt Next Job er et arbejdsmarkeds-rettet projekt, som skal give udviklings-hæmmede reel mulighed for at kunne deltage på det almindelige arbejds-marked.

Projektet sigter på at udvikle en praksis, der rummer dels en afklaring af den enkeltes muligheder for uddannelse og arbejde, delforberedende kurser, som gør den pågældende i stand til at indgå på almindelige arbejdspladser eller i forskellige former for praktikker, skånejob og flexjob på det almindelige arbejdsmarked.

 
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Landsforeningen LEV, Københavns Amt, Vestsjællands Amt og Frederiksborg Amt. Hvert af amterne har udviklet sit eget projekt inden for den fælles ramme. I Frederiksborg Amt har seks beskyttede værksteder været tilknyttet projektet.

Sigtet med evalueringen var at give en form for statusbillede, som umiddelbart kunne anvendes i praksis gennem at igangsætte refleksion hos brugere, personale og ledelse, som har deltaget i projektet.

Brugerne af projektet – de udviklingshæmmede på de beskyttede værksteder – udtrykker stor tilfredshed med projektet. De oplever projektet, herunder kurser, praktikker og skånejob, som vedkommende og meningsfyldt beskæftigelse. Også værkstedspersonale og jobkonsulenter er overvejende tilfredse med projektet.

Se også Evaluering af projekt Next Job i Københavns Amt.

Forfattere: Vicki Sieling og Bo Ertmann
Udgivelsesår: 2002

Publikationen koster 100 kr. inkl. porto.

Bestil publikation

Publikationen kan også læses i PDF-format.

Læs rapport