Her ud fra opstod idéen til projekt ”BAN VEJEN for dit fremtidige job”. Målgruppen var unge med handicap uden beskæftigelse, men med en kompetencegivende uddannelse der fagligt kvalificerede til det ordinære arbejdsmarked. Sigtet var at give de unge redskaber til og motivere dem til at gennemføre jobsøgningsprocessen – og derved undgå et liv på passiv forsørgelse og manglende jobmæssige udfordringer.

Projektet har været gennemført med tre kursushold. På grundlag af erfaringer fra disse tre hold er der udarbejdet et materiale, der beskriver metoden, således at lignende kursusforløb kan afholdes af andre, fx handicaporganisationer, jobcentre, andre aktører i jobformidlingssystemet o.l. Manualen kan findes på DSI-Ungdoms BAN VEJEN- hjemmeside.

DSI-Ungdom bad TMC om at evaluere projektet med henblik dels på en samlet dokumentation af projektet, dels på løbende at kunne justere kursusforløbene.  

De spørgsmål, den samlede evalueringen tager sigte på at besvare, er:

Der var oprindeligt tanken, at evalueringen skulle bygge på den metode, der på dansk er blevet døbt ”Virkningsevaluering”. Hvor en traditionel effektevaluering handler alene om at vurdere resultaterne af en indsats, sigter virkningsevalueringen også mod at belyse, hvordan og under hvilke omstændigheder indsatsen fører til resultaterne. I stedet for det traditionelle effektevalueringsspørgsmål: ”Virker det?”, spørger virkningsevalueringen i stedet: ”Hvad virker for hvem og under hvilke omstændigheder?”

Inspireret heraf er der i evalueringen opstillet nogle antagelser om barrierer for målgruppen, men selve virkningsevalueringen måtte opgives på grund af et relativt lavt deltagerantal.

Projektet viste sig at opnå resultater, der fuldt ud svarede til målsætningen, og at det er relevant at have et særligt tilbud til personer med handicap.

En af de barrierer, der viste sig at være meget central, vedrørte ’støj’ – dvs. forhold omkring handicappet, der kan virke forstyrrende i kommunikationen mellem den unge med handicap og omgivelserne. Selv om mange af deltagerne syntes, de var ret afklarede omkring deres handicap, var der dog mange af ingredienserne i ’støjen’, de ikke havde været bevidste om. Således er allerede ’støj-temaet’ en vigtig grund til at have et særligt forløb for personer med handicap.

Det synes oplagt, at også arbejdsløse unge med handicap uden en formel erhvervsuddannelse vil kunne få udbytte af at deltage i projektet med henblik på at styrke deres jobsøgning. Det synes derfor relevant at overveje at udvide projektet til også at omfatte denne målgruppe.   

Projektets erfaringer med hensyn til betydningen af at afklare, hvordan den enkelte vil forholde sig til sit handicap i ansøgningsforløbet, og at blive mere bevidst omkring ’støjen’, peger endvidere i retning af, at denne del af projektet kan have en bredere berettigelse end ’kun’ at være et ’arbejdsløshedsprojekt’. Projektet vil fint kunne være en introduktion til at etablere sig på arbejdsmarkedet som ung med handicap.