Teori og Metodecentret - Milnersvej 40 - 3400 Hillerød
TMC

Reorganisering og opkvalificering af den tværfaglige indsats i forhold til udsatte og sårbare børn og deres familiers møde med folkeskolen

Med projektmidler fra Socialministeriet blev et fireårigt AKT-projekt (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel) søsat  i den tidligere Farum Kommune i starten af skoleåret 2005-2006. To lærere fra hver af kommunens fire folkeskoler blev tilknyttet projektet.

Projektets idégrundlag var i hovedtræk:

  • Introduktionen af metoden ”løsningsfokuseret praksis” (LFP) i forhold til konkrete problemstillinger ville på sigt medføre en generel opkvalificering af skolernes møde med eleverne og deres forældre

  • Den løsningsfokuserede praksis blev introduceret i starten af projektet primært gennem konsulentydelser fra Familiehuset, som er et tilbud til børnefamilier med særlige behov i Furesø Kommune

  • To lærere fra hver af kommunens skoler blev tilbudt en fireårig AKT-uddannelse i den løsningsfokuserede praksis, således at de kunne overtage Familiehusets rolle som konsulenter for skolens øvrige lærere

TMC's evaluering af projektet har haft til hensigt at belyse, hvordan AKT-projektet er blevet modtaget blandt de professionelle i skolerne, herunder hvorvidt de har oplevet, at projektet reelt har givet dem en støtte i forhold til at arbejde med problemsituationer i skolernes hverdag. Evalueringen har desuden forholdt sig til, hvorvidt der er sket en udvikling i de medvirkende skolers rummelighed.

Udgivelsesår: 2010

Rapporten kan læses i PDF-format.

Læs rapport