Teori og Metodecentret - Milnersvej 40 - 3400 Hillerød
TMC

Specialtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en ny inklusionsstrategi for alle børn og unge mellem 0-18 år, og i den forbindelse har kommunen ønsket at få udarbejdet en analyse af det pædagogisk faglige indhold i kommunens nuværende specialtilbud.

Med henblik på at kvalificere analysen af det pædagogisk faglige indhold vil der blive foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger i 7 udvalgte specialtilbud på daginstitutions- og skoleområdet. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indsamle specifik viden om bl.a. lærernes og pædagogernes faglige kvalifikationer, målgruppesammensætning i specialtilbuddene, anvendelse af faglige metode m.m. Men også at få praktikernes vurderinger af, hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer, og i hvor høj grad de gør brug af vidensdeling.

Spørgeskemaundersøgelsen vil blive suppleret med fokusgruppeinterviews med bl.a. relevante fagpersoner – fx psykologer eller andre PPR medarbejdere - samt forældre til børn, som går i et specialtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med interviewene er at få en mere uddybende og kvalitativ viden om de tendenser, som spørgeskemaundersøgelsen peger på.

Kontaktpersoner
Lisbeth Madsen

Karen Zobbe